Bælum Sangkor

 
 Bælum Sangkor synger på Vildmosecentret i Lille Vildmose
  
 
Aktuelt:
Ingen aktuelle nyheder

Kort om koret
 
Bælum Sangkor er et flerstemmigt kor med et alsidigt repertoire, der strækker sig fra klassisk kormusik og viser til rytmiske arrangementer, f.eks. spirituals og gospel.
 
Koret er funderet i Bælum, men medlemmerne kommer fra en stor del af Østhimmerland,  bl.a. fra Terndrup, Arden, Kongerslev, Aalborg og Hadsund.
 
Vores dirigent, Hanne Møller, er korets omdrejningspunkt. Hanne er en dygtig, entusiastisk, glad, sprudlende og meget inspirerende dirigent.
 
Koret samarbejder med lokale musikere, og vi har haft stor fornøjelse af dette i forbindelse med vore koncerter. Flere gange om året synger koret sammen med andre kor i Nordjylland ved større arrangementer
  
  
Praktiske oplysninger
 
Vi synger hver mandag på Østhimmerlands Ungdomsskole i Bælum fra kl. 19.30 til 21.30. Vi starter aftenen med en grundig opvarming af stemme og muskler. Derefter arbejder vi med kormusik, og aftenen slutter med en eller flere sange fra Højskolesangbogen.
 
En gang om måneden har vi fælles kaffebord. Året afsluttes med fællesspisning.
 
    
 
Bælum Sangkor er medlem af Danske Folkekor 
 
 
 
 
 
 
 
 

Sign in  |  Recent Site Activity  |  Terms  |  Report Abuse  |  Print page  |  Powered by Google Sites